Juvéderm-fillers: Hvilken variant skal du vælge?

Juvederm Filler

Filler-mærket Juvéderm er på det seneste stormet frem på markedet for ikke-permanente fillers, der ellers længe har været domineret af mærket Restylane. Juvéderm har både ligheder og forskelle med Restylane, hvor den vigtigste lighed er at begge produkter er baseret på stabiliseret hyaluronsyre og indeholder det bedøvende stof lidokain. Juvéderm-fillers har dog en høj koncentration af korte hyaluronsyrekæder med tætte tværbindinger, hvilket giver Juvéderm en væsentlig længere holdbarhed end Restylane. Førstnævnte kan nemlig holde i helt op til 2 år, mens sidstnævnte normalt holder mellem 3-12 måneder. Filler-produkterne fra Juvéderm har også en blødere konsistens, der fx kan være eftertragtet i læberne. Til gengæld har Juvéderm-fillers sværere med at forblive i det injicerede område, og patienter oplever større tendens til hævelse i området i timerne efter injektionen.

4 Juvéderm-varianter til forskellige behov

På linje med Restylane findes Juvéderm-fillers i flere varianter, der hver er særligt velegnede til at opnå resultater i bestemte ansigtsområder. Hvor Restylane tilbyder produkterne Kysse, Lyft, Defyne og Refyne, har Juvéderm produkterne Volbella, Ultra 3, Volite og Voluma. Hvis man ønsker at fremhæve sin læbekant og slippe af med fine linjer i ansigtet, så er Volbella et godt valg. Er det konturering af ansigtet eller genoprettelse af tabt volumen i ansigtshuden, man er ude efter, så bør man i stedet vælge Volift eller Voluma. Og hvis det specifikt er volumen og fylde i læberne, der er det ønskede resultat, så skal man bede sin filler-behandler om at benytte Juvéderm Ultra 3.

Hvad koster Juvéderm-fillers?

Filler-markedet er konkurrencepræget i Danmark, og ikke overraskende prøver mange klinikker derfor at tilbyde nogenlunde ensartede priser på Juvéderm-fillers for at undgå at underbyde markedet for meget. Det betyder dog ikke, at man ikke kan finde rigtig gode tilbud på Juvéderm, hvis man er villig til at gøre lidt research på priserne hos forskellige udbydere. Et benchmark er privathospitalet AK Nygart, hvor prisen for Juvéderm-fillers i sommeren 2020 ligger i omegnen af 3.000 kr. for den første sprøjte med 1 ml. og 2.000 kr. for efterfølgende sprøjter i samme behandling. Ofte er der store summer penge at spare på at få flere Juvéderm-injektioner i samme behandling samt ved at indgå en aftale med en klinik om et forløb med flere behandlinger.

Tags: ,

august 7, 2020 Skønhed